fredag den 17. februar 2012

Plus og plus = sjov

Drengene legede idag med deres plus plus, og de fik de meget sjov ud af til stor morskab for os alle.






torsdag den 12. januar 2012

Rester fra Louise Kragh

Jeg har netop lagt en del Louise Kragh smykker ind på min Trendsales profil. Du kan se dem her. Jeg har sat dem meget ned, da jeg bare skal af med dem, nu jeg ingen shop har længere. Så hvis du ser noget du er interesseret i, så send mig en mail, hvis du ikke er vant til at handle på TS. Da jeg solgte butikken fik jeg disse rest smykker med, da min søster ikke vil fortsætte med at forhandle Louise Kragh, og jeg kan jo ikke bruge alle til gaver.


tirsdag den 27. december 2011

Udsalg, udsalg og atter udsalg

Idag starter By & My´s udsalg. Spar op til 50% på alle smykker fra Louise Kragh, vinterjakker og støvler fra Danefæ og alt tøjet fra Most, Ziestha og Danefæ.


Se kig for www.byogmy.dk og bliv fristet af de gode tilbud. Jeg syntes lige, at jeg ville lave lidt reklame her min sidste uge som ejer af By & My :-D

søndag den 18. december 2011

Ælle bælle

Vi var jo hos fotograf Lisbeth Hjort for nogle uger siden, og jeg vil lige vise nogen af de uredigerede billeder, som vi fik til gennemsyn. Det var rigtig svært at vælge, da der var rigtig mange gode billeder imellem. Det færdige resultat må I vente med, da de skal bruges som julegaver.


lørdag den 17. december 2011

Julegave fra Anne Black

Igår kom der en fin julegave fra Anne Black med posten. Det var flot gør det selv julepynt med en smuk lyseblå porcelænskugle. De sender en flot julegave hvert år, og hvert år bliver jeg sååå glad.

onsdag den 14. december 2011

I love my dymo

Så fandt jeg endelig en dymo. Ikke en gammel model, men resultatet er det samme. Jeg er rigtig glad for den. Jeg er ved at lave invitationer til min nevø Arthurs barnedåb, og jeg tænker lidt, den skal bruges dertil.




lørdag den 10. december 2011

Nu er det jul igen.....

Vi juler på livet løs herhjemme. Jeg har jo masser af tid, nu shoppen er flyttet til København. Min dejlige kollega har givet mig en opskrift på pebernødder, som lige skulle prøves. Mums hvor blev de gode. De er klart de bedste vi har lavet, så det er ikke sidste gang, vi bager dem.


Imens drengene trillede og trillede, tog jeg lige et par billeder af noget af vores julepynt. Jeg er ikke så god til dekorationer, så som I nok vil bemærke, er jeg sluppet let omkring både kalenderlys og adventskrans.







mandag den 5. december 2011

Farvel til By & My og mig

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at jeg pr. 01.01.2012 har solgt By & My til min søster og svoger. Det var en hård men nødvendig beslutning. Jeg kan ikke længere finde tid til både mit deltidsjob i banken, familien, veninderne og en netbutik på samme tid. En ting skulle skæres fra, og det blev altså By & My. Jeg har selv bygget den op fra bunden for snart 5 år siden, passet og plejet den og elsket hvert øjeblik. Men nu er det tid til at give den fra mig. Heldigvis bliver den i familien :-D Så helt slipper jeg den ikke. Lageret kørte vi over for et par uger siden, så den del står jeg ikke længere for. Det er meget uvant med alt det tid, jeg nu har fået til rådighed. Min fritid har jo tidligere total tilhørt By & My, så nu skal jeg til at vænne mig til al den frihed.
Familien er glade for min beslutning, og det er jo i bund og grund det der betyder mest for mig. Jeg går dog og grubler meget over, hvad jeg kunne tænke mig at bruge min nye fritid til. Det skal være noget som giver mig samme glæde, som arbejdet med shoppen har givet mig, men ikke indebærer alt det ansvar, som også følger med. Det er jo ikke kun sjov det hele. Der er bogføring, mails, pakning, oprettelse af varer, daglige ture til posthuset, markedsføring etc. Jeg kan godt lide, at have mange projekter i gang. Faktisk er jeg kendt for at have mange bolde i luften, mit største problem er nok, at jeg kaster for mange op på en gang og glemmer at gribe dem igen. Så derfor er jeg varsom med at kaste mig hovedkuls ud i et nyt projekt.
Jeg skal også have lavet en ny blog. Jeg er jo snart ikke en del af By & My mere. Så derfor skal jeg have fundet et nyt og mere passende navn... øj det er svært.

onsdag den 30. november 2011

Kære julemand

Sidste søndag fangede jeg lige dette brev i sokken, inden julemanden hentede det. Det var fra Magne, og jeg syntes bare det er så sødt. Det bliver da en billig jul, hvis det er alt han ønsker sig, men jeg er bange for, at det bliver svært at opfylde. Så hvis der er nogen der får øje på ham, så send ham lige omkring os på Vægten 8 i Randers.

tirsdag den 8. november 2011

Hama monstre

Drengene og jeg elsker at lege med perler, og senest har vi ladet os inspirere af Ulla Lullaby, da drengene var helt vilde med hendes Hama monstre. Vi har efterhånden brugt mange eftermiddage på projektet, og igår kunne vi se det færdige resultat. Magne og Asger har selv valgt, hvor de skulle hænge, og de pynter faktisk rigtig flot på deres værelser. Næste projekt er vi allerede i fuld gang med nemlig stjerner og juletræer til vinduerne i december.


søndag den 6. november 2011

Sig appelsiiiinnnn.....

Jeg har længe ønsket mig nogle portrætbilleder af drengene, men jeg har ikke rigtig kunne finde en fotograf, der kunne matche mine ønsker, indtil jeg fandt Lisbeth Hjort. Hvis I ser hendes galleribilleder på hendes hjemmeside lisbethhjort.dk, er jeg sikker på, at I ved hvad jeg mener. Der er en renhed over hendes portrætter, som lige er mig. Hun fanger smilet i øjnene og får derved nogle meget kraftfulde portrætter. Jeg glæder mig så meget til at se resultatet. Det tog en times tid, og drengene nød al den opmærksomhed, selvom de blev helt ømme i kinderne af alt den grinen. Lisbeth er så afslappet og har en fantastisk tilgang til børn, så det gik over alt forventning, at få drengene til at åbne sig for hende.


torsdag den 13. oktober 2011

Barselsgaver

Jeg vil lige vise, hvad jeg gav min søster og svoger i barselsgave og Cornelia i storesøster gave.
Cornelia fik et pink Dieselbælte, da pink er hendes yndlingsfarve for tiden. En sætterkasse i pink med forskellige tapet og papir rester samt en alfe bog med glimmer. Hun er en rigtig pige, som elsker alt hvad der glimter og stråler, så bogen var et rigtig hit.


Til Arthur havde jeg kastet mig ud i mit første syprojekt, da min søster ønskede sig et patchworktæppe. Jeg er ganske tilfreds med resultatet, og det er ikke sidste gang jeg laver sådan et. Bagsiden er fra et Småfolk sengesæt og stoffet har jeg købt på TS og byttet mig til. Det er ganske vanedannende, når først man kommer igang. Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes mig at finde noget smølfestof, da det passer rigtig godt med de andre mønstre og farver.


Derudover havde jeg lavet en femkantet stofbold med nulrestykker. Den tog længere tid at lave end jeg havde troet, og selvom den blev rigtig fin med en lille bjælde indeni, bliver det nok ikke noget jeg begynder at masseproducere :-D
Jeg kunne slet ikke stå for den fine skildpadde Valdemar, som jeg købte af Apfelstrudel på forårsmarkedet.
Strikvesten er mit første rigtige strikkeprojekt, og den blev ganske vellykket, men ak alt alt for lille ! De fik den dog alligvel, så må Cornelia bruge den til hendes dukker. Jeg skal have lavet en i en større størrelse, og denne gang i uld nu vi går vinteren i møde.
Jeg kunne slet ikke stå for sættet fra Diesel. De fine overalls og blusen er bare så sej og købt i en størrelse, så han kan passe det senere.




De sidste to gaver, kan jeg ikke vise endnu, da de først skal gives af Magne og Asger, når de skal med over og se deres nye fætter.

søndag den 9. oktober 2011

Velkommen til verden

Idag er det min 36 års fødseldag, og jeg blev vækket på sengen af mand og børn med sang, kys og kram. Det kunne jeg godt vænne mig til! Men det er ikke mig dette indlæg skal handle om. Derimod min lille nevø Arthur, som kom til verden d. 7. oktober kl 12.50. Min lillesøster og svoger har i forvejen Cornelia på 4 år, og da det var anden gang, fik jeg lov at være med til denne fødsel. Jeg tog derfor toget til København om torsdagen, da der var plukveer og fosterhinden var blevet fjernet af en læge. Terminen var først d. 13. oktober, men da vi får store børn, så ville de igangsætte hende ved at tage vandet fredag morgen. Det skal lige indskydes at Cornelia var 4800 g, og jeg har fået Magne på 4800 g og Asger på 4860 g (Asger blev endda igangsat 2 uger før tid!). Fredag morgen mødte vi ind på Hvidovre hospital, og de tog vandet omkring kl. 9.30. Jordmoderen skønnede ham til omkring 3800-3900 g. Derefter skulle vi ud og gå en times tid og derefter møde ind på fødegangen. Der skulle først indkaldes en jordmoder, så vi ventede en tre kvarter inden hun igen kunne undersøges. Hun var kun tre cm åben, men veerne var begyndt af sig selv. Hun fik alligevel ve-stimulerende drop, så de kunne blive lidt stærkere. Jordmoderen mente, at det ville tage en syv timer, inden han blev født, da man normalt siger en cm pr. time. Herefter gik hun mere eller mindre ind i sig selv, og min svoger og jeg vidste ikke rigtig hvad vi skulle gøre for hende. Veerne blev meget hurtig stærkere, og jordmoderen foreslog en epidural, hvilket min søster ellers helst ville undgå. Hun skulle dog lige undersøges først, og nu var hun pludselig 6 cm. Min søster blev ved med at sige, at det pressede bagtil, men det var for tidligt. Hun var meget forpint, da veerne var utrolig stærke. Min lillesøster en utrolig sej pige, og uanset hvad jordmoderen mente, så skulle hun altså presse nu! Pludselig gik det stærkt, hun lå på siden, og jeg skulle holde hendes ben, da en lille hårtot tittede frem. Han var på vej! Vi var slet ikke klar, da det bare var gået så hurtigt. Efter et par pres var han ude, og vi var alle helt rundt på gulvet. Jordmoderen sagde, det var sjældent hun tog fejl, men ham her ville selv bestemme, hvornår han skulle komme til verden. Han var en stor dreng på 4400 g og 55 cm. En smuk sorthåret dreng med mørke øjne. Så mild og nysgerrig fra første øjeblik, og mosters lille skat for evigt.
Jeg er så taknemmlig for, at jeg måtte være med. Det er en oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, og noget jeg altid vil have med min søster. Det var hårdt at skulle med toget tilbage til Randers igår aftes, men jeg savnede selvfølgelig også mine egne drenge. Den stolte storesøster kysser og krammer hendes lillebror hele tiden, og de er så heldige, at de nu har hinanden.

lørdag den 8. oktober 2011

Somewhere over the rainbow

Sidder i toget på vej hjem fra København. Igår kom min nevø Arthur til verden, og jeg var med til fødslen. Det var så stor en oplevelse, at den slet ikke er sunket ind endnu. Jeg vender tilbage med flere detaljer,
men indtil da kan I nyde den skønne regnbue jeg fangede på ved over Storebælt.




fredag den 16. september 2011

Sjov og spas med Hr. Skæg

Igår var Asger og jeg til bogstavkoncert med Hr. Skæg. Han er vores absolutte favorit herhjemme, og vi elsker hans programmer og hans sange. Han gav et kanon show, hvor store som små; rokkede, sang, dansede og klappede. Det var en ren vitamin indsprøjtning af godt humør. Efter koncerten ville Asger gerne have en autograf, og Hr. Skæg tog sig lang tid til hver barn. Vi købte hans bogstav cd, hvor han skrev: Til Asger... du er sej og klog. Hilsen Hr. Skæg sammen med en sjov tegning. Jeg kan snart allerede alle sangene udenad for de kører non stop herhjemme...