Idag er det min 36 års fødseldag, og jeg blev vækket på sengen af mand og børn med sang, kys og kram. Det kunne jeg godt vænne mig til! Men det er ikke mig dette indlæg skal handle om. Derimod min lille nevø Arthur, som kom til verden d. 7. oktober kl 12.50. Min lillesøster og svoger har i forvejen Cornelia på 4 år, og da det var anden gang, fik jeg lov at være med til denne fødsel. Jeg tog derfor toget til København om torsdagen, da der var plukveer og fosterhinden var blevet fjernet af en læge. Terminen var først d. 13. oktober, men da vi får store børn, så ville de igangsætte hende ved at tage vandet fredag morgen. Det skal lige indskydes at Cornelia var 4800 g, og jeg har fået Magne på 4800 g og Asger på 4860 g (Asger blev endda igangsat 2 uger før tid!). Fredag morgen mødte vi ind på Hvidovre hospital, og de tog vandet omkring kl. 9.30. Jordmoderen skønnede ham til omkring 3800-3900 g. Derefter skulle vi ud og gå en times tid og derefter møde ind på fødegangen. Der skulle først indkaldes en jordmoder, så vi ventede en tre kvarter inden hun igen kunne undersøges. Hun var kun tre cm åben, men veerne var begyndt af sig selv. Hun fik alligevel ve-stimulerende drop, så de kunne blive lidt stærkere. Jordmoderen mente, at det ville tage en syv timer, inden han blev født, da man normalt siger en cm pr. time. Herefter gik hun mere eller mindre ind i sig selv, og min svoger og jeg vidste ikke rigtig hvad vi skulle gøre for hende. Veerne blev meget hurtig stærkere, og jordmoderen foreslog en epidural, hvilket min søster ellers helst ville undgå. Hun skulle dog lige undersøges først, og nu var hun pludselig 6 cm. Min søster blev ved med at sige, at det pressede bagtil, men det var for tidligt. Hun var meget forpint, da veerne var utrolig stærke. Min lillesøster en utrolig sej pige, og uanset hvad jordmoderen mente, så skulle hun altså presse nu! Pludselig gik det stærkt, hun lå på siden, og jeg skulle holde hendes ben, da en lille hårtot tittede frem. Han var på vej! Vi var slet ikke klar, da det bare var gået så hurtigt. Efter et par pres var han ude, og vi var alle helt rundt på gulvet. Jordmoderen sagde, det var sjældent hun tog fejl, men ham her ville selv bestemme, hvornår han skulle komme til verden. Han var en stor dreng på 4400 g og 55 cm. En smuk sorthåret dreng med mørke øjne. Så mild og nysgerrig fra første øjeblik, og mosters lille skat for evigt.
Jeg er så taknemmlig for, at jeg måtte være med. Det er en oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, og noget jeg altid vil have med min søster. Det var hårdt at skulle med toget tilbage til Randers igår aftes, men jeg savnede selvfølgelig også mine egne drenge. Den stolte storesøster kysser og krammer hendes lillebror hele tiden, og de er så heldige, at de nu har hinanden.
1 kommentarer:
Tillykke med den nye nevø. Med sådan et indlæg kunne jeg godt ønske mig en søster ;o)
...og tillykke med fødselsdagen da!
Send en kommentar